Nyhed Følauktion 2018

Følauktion Syd i nye rammer


d. 19-07-2018 - 09:30

Når Følauktion Syd for 31. gang slår dørene op for salget af skønne føl bliver det i nye omgivelser. Dansk Varmblods region 4 har nemlig indgået samarbejde med Esbjerg og Omegns Rideklub om afholdelse af den årlige følauktion. Vi glæder os rigtigt meget til at kunne byde både sælgere og købere velkommen i de flotte rammer i Esbjerg siger Mia Givskov fra auktionsudvalget i Region 4. De flotte faciliteter i klubben kommer til at danne rammen om en super flot auktion. Vi vil sørge for den hyggelige stemning i form af en lækker buffet og drikkevarer til alle der køber en plads i VIP området. Klubbens frivillige vil også gøre alt for at få gæsterne til at føle sig velkommen og de vil sørge for god bespisning til de besøgende der ikke ønsker plads i VIP området.

For sælgerne af føllene bliver der også rigtigt gode forhold i de fine stalde i klubben og en rigtig god og lys hal at vise føllene frem i. Vi håber på en god opbakning fra avlere der vil sælge deres føl på auktion slutter Mia Givskov. Det er vigtigt for at få en god auktion at der en bred kollektion bestående af både spring- og dressurbetonede føl.

Man kan læse meget mere om arrangementet og auktionsbetingelserne på Dansk Varmblod Region 4’s hjemmeside, hvor der også er link til tilmelding af både føl og VIP pladser.

Se mere vedr. Følauktion Syd under Arrangementer her.