Avleraften

Så skal der drøftes avlsplan igen. Kom og deltag i debatten! Arrangementet afholdes på Hotel Rødding d. 28/4-2011 kl. 19.30

Dansk Varmblods seneste avlsplan blev udarbejdet i 2004 og strækker sig ind i 2012. I løbet af det kommende år skal Avlsledelsen derfor i gang med udarbejdelsen af en ny avlsplan.
Oplægget til avlsplanen vil blive præsenteret rundt i regioner i efteråret, så medlemmerne kan få indflydelse på fremtidens avlsarbejde.

Region 4 indbyder hermed alle medlemmer til en spændende aften, hvor vi vil drøfte fordele og ulemper ved den gamle avlsplan og diskutere fremtidens muligheder.

Mødet ledes af Egon Fræhr, der har inviteret Inge Ørum samt Flemming Schultz til at deltage i debatten. Begge har avlsarbejdet tæt inde på livet og vil dele ud af sine erfaringer.

Vi håber at mange nye som gamle vil møde op denne aften, hvor vi skal diskutere avl på et spændende fagligt niveau.

Du kan finde information om DV´s avlsplan i Ridehesten februar/2011 side 130 eller på www.varmblod.dk